En herlig weekend er gået, hvor vi har været en del natstående, derfor blev det udover gode morgenture i skoven også til spændende natture både fredag og lørdag nat sammen med Annie og Kiko, og selv om turerne såment ikke bliver så lange som en dagtur, er der ingen tvivl om at sådan en tur giver godt for Bacchus er helt væk i sin egen dufterus og alle sanser blev vist brugt da vi går gennem byen og over forbi gården.

Ih hvor har vi meget glæde af vores gåture med Annie og Kiko, alligevel følte jeg, at Bacchus og jeg skulle ud på en stille enetur om søndagen, Annie og kiko skulle jo heller ikke gå hen og blive trætte af os. Heldigvis bliver der tid til begge dele.

Men så var det altså morsomt at Bacchus og jeg om aften ved en 21 tiden, helt ude for luftetid lige skulle følge Cesilie, Amalie skole veninde hjem, ja så mødte vi Annie og kiko, de stod og snakkede med det unge par der lige fornyligt har fået den lille hvalp som vi tidligere har hilst på.

Hun hedder forresten Luna

Turen gik rigtig godt og der blev snakket meget hund, men øv var det at jeg desværre ikke havde mit kamara med for jeg ville gerne have haft et billede af os, nu hvor vi lignede en hel hundeklub som var på tur :-) 

Til stor morskab må vi tilgengæld døje med at Bacchus  hele tiden hiver 1 præmien for at have flest burre med hjem ja Annie gider slet ikke stille Kiko op i denne konkurrance. Der er heller ikke meget at prale af, ikke en gang selvom hun gør sig rigtig umage Hi hi

Kun et par sølle frø var det lykkes Kiko af få på

 nej så er der meget mere at prale af her, hvor vi har en sand mester med ægte velkropels

Lille og ny som han var, syntes han nu nok at store Bacchus var lidt farlig, bedre gik mødet med Kiko der jo ikke hilser så anmassene.

efter de havde fået hilst lagde Bacchus sig pænt

og Ludvig kunne så kigge sig lidt omkring i ro og mag

først på terassen

 og så på plænen

hvor der blev duftet lidt til et af Bacchus kødben

Og så lige pludselig - Ja vi syntes nærmst de lige var kommet, så var lille Ludvig blevet så træt at det var tid at tage hjem igen.

Dejligt at hilse på Ludvig, kom snart igen :-)

Her emmer det stadigvæk af ferie, selvom der nu ikke er mange dage tilbage, de sidste dage skal bare bruges til det vi gider og gode ture det gider vi helt sikkert, det er også blevet til nogle gode stunder med Annie og Kiko,(Arne går stadigvæk og døjer med hans fod) den anden dag tog vi ud til Gystinge sø og sikket et vejr med en himmel så smuk, det var en kanon tur, hvor vi først gik langs den ene side af søen og bagefter langs den anden side, vi havde to godt brugte hunde med hjem :-)

Turen vil vi huske på at Kiko fik rullet sig godt og grundigt, så slemt at det hang i guilander på hende og stank fælt. Annie  tog en rask beslutning, Kiko skulle kærlig men bestemt vaskes ved vandkanten. Kiko var vist godt klar over at hun måtte finde sig i det for hun tog det ganske pænt. Jeg hyggede mig meget over sceneriet og kunne da heller ikke dy mig for at komme med overlegne bemærkninger om at Bacchus ihvertfald ikke gad rulle sig i noget der var så klamt.

Dufte marie lige inden hun kom i poolen 

At blive vasket er jo ikke lige hende, hun går bestemt kun til vandkanten.

Onsdag morgen blev der slet ikke serveret morgemad, for Bacchus havde fået en tid hos dyrlægen

Der var sådan set to ting vi godt ville have set på. Det ene var på grund af at jeg troede han havde fået noget i næsen da vi var på ferie, på en tur gik han som sædvanligt og snuste og pludselig fik han et mega nyseflip, de næste par dage nyste han nu og da, jeg var sikker på at han havde fået et insekt eller noget andet op i næseboret, men nyseriet aftog og Arne sagde " han er da bare blevet lidt forkølet på grund af klimaanlægget i bilen", ja det var da muligt, men jeg havde stadigvæk nyseflippet på min nethinde, dagen efter vi var kommet hjem, syntes jeg altså at han slikkede sig om munden hele tiden og da jeg sagde det til Arne siger han, "pjat han har da altid slikket sig , ja det havde han jo nok, men jeg syntes alligevel at han slikkede sig på en anden måde end han plejede, som om noget gernerede ham. Da han så næste morgen havde lavet et lille sår på hans kind fordi han havde ligget og krasset sig med hans bagpote, var jeg bare sikker på at han skulle have tjækket luftvejnene hos dyrlægen.

Det ledte mig vidre, for vi havde sådan set også snakket om hans tænder og var efterhånden blevet enige om at selvom dyrlæge Jens havde sagt at han godt kunne vente til næste år med at få ordnet dem, så syntes vi selv at det var på tide. Derfor blev der ringet og vi fik en tid onsdag kl 10, hvor han blev afleveret og hentet igen seks timere senere, åh hvor var han glad for at se os og hans tænder var blevet så fine, men han havde altså ikke noget i næsen, heldigvis da, men hans øre havde været fulde af snask, så vi har fået lidt at dryppe med.

Sådan er det jo, sagen bliver aldrig rigtig opklaret om han har haft noget i næsen eller han bare har været lidt forkølet på grund af klimaanlæget, men hovedsagen er jo også at han er blevet tjækket så jeg har fået ro i mit lille hoved, for efterhånden havde han i mine tanker et helt hvepsebo boende i næsen.

Hjemkommet fra dyrlægen var der ikke meget "go" i Bacchus, nej han var temmelig sølle og ville allerhelst bare ligge for sig selv.

Heldigvis var Bacchus i sit gamle jeg næste morgen og vi fik da også lokket Annie og Kiko med på en tur til Monet skoven hvor åkanderne var i fuld flor :-)

På vores vej mødte vi også stålormen, et pragt eksemplar af slagsen

På vores ture har vi efterhånden en del konkurrencer, det gælder nogen gange om hvem der får rullet sig mest, hvem der får strintet mest på turen og da Bacchus efterhånden næsten ikke kan føgle med i disse discipliner Hæ hæ. Ja så måtte vi jo på banen da vi havde været gemmen et gedint pladderhul for hvem mon vandt pladder testen?????

Jo det gjorde Bacchus da heldigvis

men trods det høje konkurrance niveau

er de to hunde bestemt bedste venner

25 Juli